lørdag den 17. marts 2012

Vi skralder lørdag den 17. marts kl. 18

Silje og jeg tog først ud til ét sted, men der fik vi kun to små røde peber, en pose gulerødder, og en persillerod.
Det var jo lidt sørgeligt, så vi cyklede videre til et andet sted, og det var straks bedre.

Vi fandt en hel Faxe Kondi, som vi ikke kunne se noget galt med, og nu er den drukket, og en fin bøtte krymmel fra dr. Oetker, der kan holde sig engang i 2014 (når jorden allerede er gået under!). Vi fandt også en hel masse påskeliljer, som nu står og pynter i stuen, og en spand og megameget ost, hvor vi kun tog en brøkdel, men alligevel blev det til to kilo revet ost til fryseren.

For at få fat i alle de gode ting er det bedst at hoppe helt ind i containeren, men man kan risikere at få fingrene smurt ind i leverpostej eller at træde i en K-salat, når man bare vil myrde en pakke flødeboller. Det er set før!

Vi håber sindsygt meget på, at vi snart finder skatten - gerne i form af slik og chips, tak! (selvom juleservietter var en form for skat i sig selv!)

Her er hvad vi fandt, men ananassen var ikke god alligevel!
Er det blasfemi at mikse juleservietter og påskelijer?

Et ostehus?

I morgen skal Karina skralde igen sammen med en kammerat :)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar