mandag den 16. april 2012

Viskralder søndag den 15. april


Så er der da til en uges tid igen til Karina og Mathias og Ida :D

Hvad sværdet lige laver i denne sammenhæng må stå hen i det uvisse!

Og de der skinkesnitzler (hvordan sådan nogle ellers staves) så ret friske ud og lugtede pænt, da de blev åbnet og pakket om.

Og jeg har aldrig spist s¨å mange asparges og bananer, som jeg har gjort den sidste måned.

Læg lige mærke til det fine påskeæg, Ida fandt, det er af metal.

søndag den 8. april 2012

Karinaskralder på gåtur 7.april

Og jeg kom til at tage alt for meget!

Min rygsæk var proppet, da jeg gik derfra, og jeg fortrød det allerede, for her er jo en fantastisk risiko for at blive meget fed meget hurtigt! :) Men jeg MÅTTE bare, om ikke andet, så for at kunne tage et billede af dette fund :)


Bountyene er de ældste, de kunne holde sig til 8.maj 2011, så første bid tog jeg med lidt forsigtighed i går. Den smagte ganske udmærket, hurra for konserveringsmidler, så jeg spiste resten af den også, og ventede spændt på idag :) Men jeg har det ganske udmærket!

Twixene var de næstældste, og dem har jeg ikke smagt endnu, men må komme an på en prøve, og snickersne er stadig dejlig bløde. De er jo også næsten helt nye, de er kun fra 16. oktober 2011 :)

Så I vd, hvor I kan henvende jer i den nærmeste fremtid, hvis I har lyst til at få en røvfuld for gammel chokolade med hjem!!!!

fredag den 6. april 2012

Karinaskralder torsdag den 5. april

Dette var en tømmermandsskrald, jeg trængte til at komme ud af huset.

Jeg fandt ikke så meget, men jeg fandt den sødeste kagedåse med Lady og Vagabonden, og den kunne holde sig til november 2012, så jeg aner ikke, hvorfor den er blevet smidt ud.  Jeg fandt også en økologisk spegepølse, der kan holde sig til maj.

Jeg har en idé om, at de nogle gange ser forkert på de datoer, jeg håber, i hvert fald, at det er forklaringen :)

Og så fik jeg skrællet en stor del af de skraldede kartofler og smidt i fryseren. det er jo med at få lavet et lager, inden det bliver for varmt til at skralde.

Der kommer billeder, når jeg finder mit kabel - måske skulle jeg rydde op idag?

Der var kablet, så slap jeg for at rydde mere op :)

Tjek lige den fine kagedåse :)

torsdag den 5. april 2012

Viskralder til bandmiddag tirsdag den 3. april

Mads, Marie Louise og Karina tog ud og skralde til bandmiddag om onsdagen. Menuen ville komme til at bestå af, hvad vi nu fandt.

Vi fandt sindsygt mange bananer, så vi ville lave bananasplit, og vi fandt knuste påskeæg, som vi ville smelte over, og så ville vi købe en trefarvet is.

Så fandt vi peberfrugter, mange kartofler, gulerødder og en melon og nogle champignon, som ikke var så gode alligevel, så de blev smidt ud.

Menuen blev som følger:
Forret: Tomatsuppe med ikke-skraldede flåede tomater og løg, og skraldede pastinak, gulerødder, kartofler,
og med ikke-skraldet hjemmebagt brød
Hovedret: Kogt hamburgerryg (ikke-skraldet) med bagte kartofler (skraldede) og blandet salat og hvidløgsmør (ikke skraldet)
Dessert - nåede vi aldrig at lave, for vi var så mætte :)

Måske kommer der billeder